Ude af Vild med Dans
Freja Kirk og Claudia Rex er ude af Vild med Dans
Sangeren Freja Kirk og den professionelle danser Claudia Rex er ude af dette års Vild med Dans.
Det står klart efter omdansen fredag.
- Det var en kæmpe slutning. Jeg er glad for at jeg fik den her med, siger Freja Kirk, efter det stod klart, at hun skulle forlade dansekonkurrencen.
Annonce
Det blev også til roser til hendes dansepartner.
- Hun er den sødeste og den bedste, og jeg kommer til at savne hende, siger Freja Kirk om Claudia Rex.
Parrets sidste dans blev en streetdans.
Annonce
Freja Kirk og Claudia Rex var i omdans mod forfatteren Michael Katz Krefeld og den professionelle danser Karina Frimodt, der dansede en showdans.