Trump i voldsomt angreb på Harry og Meghan
Harry er under tøflen og parret skal af med deres titler, lyder den kontante melding
Den tidligere amerikanske præsident lægger ikke fingre i mellem, når han taler om prins Harry og hertuginde Meghan.
Ifølge ham er prinsen den person, der er mest under tøflen, og han mener, at den engelske dronning burde have frataget parret deres titler.
Det fortæller i et interview med Pierce Morgan ifølge The Sun.
Respektløst
Ifølge den tidligere præsident burde dronning Elizabeth have frataget parret deres titler.
- Jeg synes, at han har været respektløs overfor sit land, og det er et skønt land, lyder det fra Donald Trump.
Han udtrykker ligeledes, at han tvivler på, at parret kommer til at holde.
Bliver træt af hende
- Jeg vil gerne vide, hvad der kommer til at ske, når Harry bliver træt af at blive hundset rundt med. Eller måske finder hun ud af, at hun bedre kan lide en anden fyr. Jeg vil gerne vide, hvad der sker, når det slutter, siger Donald Trump i interviewet.
Derudover mener den tidligere præsident, at han er den statsleder, der har været bedst til at underholde dronningen, og at hun "smilte og grinede som aldrig før", da han mødtes med hende til en officiel middag.