Træder i mormors fodspor

Kong Charles har indledt sin ferie i det allernordligste Skotland

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Charles har nu påbegyndt sin sommerferie og er i den forbindelse rejst til det nordlige Skotland.

Helt præcis til Caithness på Skotlands nordkyst, hvor han er flyttet ind på The Castle of Mey, hvor han, hvis vejrguderne tillader det, har udsigt til Orkneyøerne.

Det skriver Hello Magazine.

Kom der hvert år 

Netop The Castle of Mey var et af Charles' mormors, 'dronningemoderen' foretrukne opholdssteder, og hun besøgte det hvert år i august og oktober helt frem til hun gik bort 101 år gammel i 2002.

Kong Charles har valgt at indlede sin sommerferie på The Castle of Mey i Caithness på Skotlands nordkyst, hvor også hans mormor, 'dronningemoderen' holdt af at komme.
Kong Charles har valgt at indlede sin sommerferie på The Castle of Mey i Caithness på Skotlands nordkyst, hvor også hans mormor, 'dronningemoderen' holdt af at komme.

Fortsætter til Birkhall

Ifølge Hello Magazine ankom Charles lørdag, og han forventes at opholde sig der i en uges tid, inden han rykker syd på til ligeledes skotske Birkhall, der er beliggende ganske tæt på Balmoral, hvor dronning Elizabeth døde sidste år i september.

The Castle of Mey
The Castle of Mey

 

       

Powered by Labrador CMS