Syngende lussing til Harry og Meghan

'South Park'-parodi har ikke ligefrem gjort noget godt for prinsen og hertuginden

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry og hertuginde Meghan er, som så mange andre kendte før dem, netop blevet parodieret i et afsnit af kult-serien 'South Park'.

I afsnittet, der har titlen 'Worldwide Privacy Tour' - på dansk 'Verdensomspændende privatlivsturne' - følger man parret kæmpe for privatlivets fred. 

Ligheden er slående

De bliver ikke nævnt med navn, men ligheden er slående.

Prinsen i afsnittet har rødt skæg og hår, og hans hustru er klædt nøjagtig, som Meghan tidligere er blevet set.

Man ser blandt andet ham promovere sin nye bog, der hedder 'Waaaagh', hvilket jo leder tankerne hen på, at Harry netop har udgivet sin biografi 'Spare'. 

Populariteten styrtdykket

Og drillerierne har ikke gjort noget godt for parret.

En undersøgelse lavet af virksomheden Redfield & Wilton for Newsweek viser, at deres popularitet i USA efter episoden er styrtdykket.

Så meget, at de nu ligefrem ligger lavere på popularitetsskalaen end skandaleramte prins Andrew.

At de netop har været udsat for 'drillerier' i kult-serien 'South Park', har ikke ligefrem gjort noget godt for prins Harry og hertuginde Meghan.
At de netop har været udsat for 'drillerier' i kult-serien 'South Park', har ikke ligefrem gjort noget godt for prins Harry og hertuginde Meghan.
Powered by Labrador CMS