Drønede gennem rundkørsel: 58-årig mand alvorligt kvæstet

Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En 58-årig mand blev slemt kvæstet ved en trafikulykke søndag aften.

En alvorlig færdselsulykke fandt søndag aften sted på Barfredsvej i Frederikshavn. Klokken 20:17 så vidner, hvordan en bilist drønede tværs over en rundkørsel og videre ind i parkerede biler og skilte på den modsatte side, skriver bt.dk.

»Manden er svært tilskadekommen og fragtet til hospitalet i Aalborg, men meget mere ved vi endnu ikke, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Bilinspektøren og politiets teknikere har undersøgt ulykkesstedet, og bilinspektøren har taget den 58-åriges bil med.

Et øjenvidne fortæller til BT, hvordan bilisten susede frem og tilbage på vejen fem gange med få minutters mellemrum op til ulykken. Dette udsagn ønsker politiet dog ikke at kommentere på nuværende tidspunkt.

»Vi må afvente bilinspektørens rapport, inden vi præcist kan sige, hvad der præcist er sket op til ulykken,« siger vagtchefen.

Der er tale om en soloulykke, og ingen andre end den 58-årige mand kom til skade ved ulykken.

BNB

Powered by Labrador CMS