Annonce
Stor lykke: Har født tvillinger
Det er endelig lykkedes Hilary Swank at blive mor - og så endda til hele to børn på én gang
Stjerneskuespilleren Hilary Swank deler den lykkelige nyhed om, at hun er blevet mor til et sæt tvillinger, "direkte fra himlen".
Det skriver hun i et opslag på sin Instagramprofil.
"Det var ikke en nem omgang. Men dreng (og pige!), det var det hele værd," jubler Hilary Swank i opslaget.
Annonce
Ønsket gik i opfyldelse
Den 48-årige skuespiller har ingen børn i forvejen, men nu er hun altså blevet mor til hele to på én gang.
– Det her er noget, jeg har ønsket mig i så lang tid, fortalte hun i efteråret, hvor hun i forbindelse med et interview med Good Morning America afslørede, at hun ventede tvillinger.
Annonce
Hilary Swank og manden Philip Schneider blev gift tilbage i 2018.