Spændstig kronprins henrykker: -Han er sgu da smålækker
Billedet af storsmilende kronprins Frederik i stramtsiddende våddragt får flere 'kærlige' kommentarer med på vejen
Danskerne er generelt vilde med kronprinsfamilien.
Men nu står det også lysende klart, at specielt danske kvinder har et endog meget godt øje til kronprins Frederik.
Et Instagram-opslag af Det Danske Kongehus, der viser en storsmilende kronprins Frederik i stramtsiddende våddragt stående bag på en båd, da han tidligere på ugen var med til at mærke tun i farvandet ud for Skagen, har nemlig fået ekstra stor opmærksomhed.
Det svømmer over med kærlige meninger og betragtninger om Danmarks 53-årige kronprins.
'Han er sgu da smålækker ham der', skriver Kate.
'Halloooo hvor mange har en kommende konge , der er så aktiv som vores egen kronprins Frederik godt gået', skriver Annemarie.
'Hold nu op. Hvor er vores kronprins et ægte mandfolk', skriver Lene.
'Stadig en flot frømand, ham Frede', skriver Adriansmor.
'Ej men hvornår begynder man at uddele priser for året sejeste kongelige? For så er verdens sejeste kronprins da absolut vinderen', skriver Jerika.
Næsten 32.000 brugere synes godt om opslaget, som du kan se her under: