'Smadremanden' blev hædret
Dronningen var traditionen tro på plads ved Håndværkerforeningens årlige medalje-overrækkelse
Der var en 'sidegevinst' til dronningen, da hun tirsdag den 28. september som altid var med ved Håndværkerforeningen hædring af ny-udlærte svende.
For ud over at se 80 ny-udlærte, der har ydet en særlig præstation ved svendeprøven, få overrakt enten sølv- eller bronzemedalje, var hun også vidne til anden begivenhed.
Æreshåndværker 2021
Det fremgår af et opslag, Kongehuset har delt på Instagram.
'Smadremanden' - eller Zirkus Nemo direktør Søren Østergaard - der har en stor stjerne hos majestæten, blev nemlig samtidig udnævnt til 'Æreshåndværker 2021' for sin samlede karriere inden for dansk skuespilkunst.
Svært godt tilpas
Af nogle fotos, der er en del af kongehusets Instagram-opslag, er det da også ganske tydeligt, at majestæten er svært godt tilpas med situationen.
Hun har ved flere lejligheder overværet Zirkus Nemo forestillinger, og har såmænd også haft Søren Østergaard til at optræde for sine egne gæster.