Skuespiller død: Instrueret af Bille August

Alvin Ing har såmænd også optrådt på selveste Broadway flere gange

Den nu afdøde Alvin Ing spillede med i Bille Augusts filmhit 'Frøken Smilas fornemmelse for sne' og optrådte på Broadway. Han blev 89 år.
Den nu afdøde Alvin Ing spillede med i Bille Augusts filmhit 'Frøken Smilas fornemmelse for sne' og optrådte på Broadway. Han blev 89 år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespiller og musicalperformer Alvin Ing er død i en alder af 89 år. Det oplyser BroadwayWorld.

Ing har medvirket i filmatiseringen af Peter Høegs succesfulde kriminalroman 'Frøken Smilas fornemmelse for sne', som udkom i 1997 og blev instrueret af den danske, Oscarvindende instruktør Bille August. 

Broadway, 'Dallas' og 'X Factor'

Ellers så spændte den afdøde skuespillers karriere bredt.

Alvin Ing, som er født på Hawaii, tog en musicaluddannelse og landede sin første store rolle i musicalen 'The King and I'. 

Musicalperformeren har optrådt flere gang på Broadway. Blandt andet i produktionen 'Pacific Overtures' i 1976 og 'Flower Drum Song' i 2002. 

Han har også spillet med i mange tv-serier og film. Heriblandt serierne 'Law and Order: Criminal Intent', 'Dallas' og 'Charlie's Angels' samt filmen 'The Gambler'. 

Derudover udgav Broadway-performeren musik i 2010 og har deltaget i 'X Factor' i 2013. 

Powered by Labrador CMS