Skarpe skud: Far for 12. gang

Nick Cannon og Alyssa Scott er blevet forældre

Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan ikke beskylde skuespilleren Nick Cannon for at skyde med løst krudt.

Han er netop blevet far for 12. gang.

Det skete den 14. december, hvor modellen Alyssa Scott fødte en datter.

Det var en helt speciel glæde for de to forældre, der i december sidste år mistede deres fælles søn Zen, der fem måneder gammel døde af en hjernesvulst.

Et helt harem

Den nyfødte datter skal hedde Halo Marie.

Nick Cannon har et helt harem af kvinder, han får børn med.

Halo Marie er hans femte barn i år med lige så mange kvinder.

Cannon har også tvillinger med ekskonen Mariah Carey. De gik fra hinanden i 2014.

Fem på stribe

Vi tager lige i kronologisk rækkefølge Cannons fire børn født før Halo Marie.

  • I juli fik han en søn med modellen Bre Tiesi.
  • I september fik han en datter med modellen LaNisha Cole.
  • Også i september fik han en søn med modellen Brittany Bell, som han har to børn med fra tidligere.
  • I november fik han en datter med dj'en Abby De La Rosa, som han har tvillinger med fra tidligere.
Nick Cannon fyrer den af - igen og igen.
Nick Cannon fyrer den af - igen og igen.

Det er godt nok en sjat børnepenge, der skal stampes op hver måned.

Powered by Labrador CMS