DUP undersøger: Mand fundet livløs på toilet

Juleaftensdag blev politiet tilkaldt til en adresse i Gerlev. Her blev en mand fundet død.

En mand løb juleaftensdag ind i et fremmed hus i Gerlev og låste sig inde på toilettet. Da politiet ankom var han død. Foto: Local Eyes
Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi har over for flere medier heriblandt Newsbreak.dk bekræftet, at en person blev fundet død på en adresse i Gerlev den 24. december.

Se mere video hos Local Eyes

Nu er der lidt flere detaljer i sagen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Fundet død om morgenen

Nordsjællands Politi bekræftede torsdag morgen, at en person var fundet død efter utallige telefoniske henvendelser.

– Som vi talte om, er der fundet en død person i Gerlev og det rigtige anmeldelses tidspunkt er den 24. december 2019 klokken 09.51, skriver vagtchefen.

Låste sig inde på toilet

På twitter oplyser Nordsjællands Politi lidt flere detaljer i sagen torsdag middag.

Politiet blev tilkaldt til en adresse i Gerlev, fordi en mand var løbet ind i huset, som ikke var hans. Her havde han låst sig inde på toilettet.

Da patruljen ankom til huset, skaffede de sig adgang til toilettet, hvor de fandt manden livløs.

Sagen behandles af DUP

Ligeledes skriver Nordsjællands Politi, at sagen ikke efterforskes af dem selv, men af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Den uafhængige Politiklagemyndighed, men det har ikke været muligt.

Til Ekstra Bladet forklarer vagtchef Søren Bjørnestad dog, at det er en standardprocedure.

– Det er standardprocedure, når politiet bliver kaldt ud og finder en mand livløs, hvorefter en læge erklærer ham død, mens politiet er til stede, siger vagtchefen.

Vagchefen oplyser også, at han ikke må kommentere på, om dødsfaldet er grundet en forbrydelse eller ej.

Powered by Labrador CMS