Silas scorer værtsjob

Han skal være vært på en ny DR-podcast

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er dømt flødepop og hjertesmerte i æteren, når den kendte danser og musicalstjerne Silas Holst springer ud som vært på den nye DR-podcast "100% Kærlighed". 

Her spiller Silas Holst al den musik, som han selv skammede sig over at høre som teenager, men som han nu - som voksen i en alder af 40 år - hører for fuld smadder for nedrullede vinduer.

Det skriver han i et opslag på Instagram, hvor han afslører, hvad playlisten kommer til at byde på. 

- Alt det bløde, dejlige popmusik som boybands, Enrique (Iglesias, red.), Madonna og (Thomas, red.) Helmig og meget mere. Håber, I vil lytte med, lyder det fra Silas Holst.

-Føl de store følelser

I premiereprogrammet kan man blandt andet høre Backstreet Boys' "As Long as You Love Me" og "It Must Have Been Love" fra Roxette.

Ifølge DR er det gennemgående tema i musikken hjertesmerte, så det driver ned ad væggene.

- Få et hjertekram og føl de store følelser med Silas Holst til tonerne af den bedste flødepop, lyder det. 

I august tager Silas Holst hul på den sidste del af "The Boyband Tour", hvor han sammen med fire andre performere optræder med ikoniske 90'er-hits.

I det nye podcastprogram spiller Silas Holst al den musik, som han skammede sig over at høre som teenager.
I det nye podcastprogram spiller Silas Holst al den musik, som han skammede sig over at høre som teenager.
Powered by Labrador CMS