Silas jubler: Han fik den sgu'
Nu går Bob i sin fars fodspor
Silas Holsts søn, Bob Jones, har været til casting på sin første filmrolle.
Og han endte minsandten med at få rollen.
"Det kan betale sig at være optimist!! Han fik sgu rollen!!! Tillykke elskede Bob!" jubler den glade far på Instagram.
"Der er intet, der rigtig stopper dig, min skat! Nu to børn, der begge har jobs! I er vilde, unger," skriver han.
Stillede kækt spørgsmål
Seksårige Bob Jones har i den grad været en ukuelig optimist, der har troet på sig selv.
For da han efter castingen sagde farvel til casteren og instruktøren, spurgte han kækt: "Hvor kan jeg så hente mine 500 kroner?"
Det fortalte Silas Holst for nylig i et Instagramopslag.
-Vi ses, når filmen starter
Da sønnen fik at vide, at han først ville få pengene senere - hvis altså han fik rollen, lød hans svar:
”Nå, men vi ses, når filmen starter”.