Svævefly tvunget ned i majsmark
Der var ikke luft nok under vingerne - helt bogstaveligt
Se flere fotos i billedgalleriet herover
Klokken 14.49 gik alarmen hos både politi og beredskab.
Det lød på flystyrt.
Det skulle dog vise sig at være knap så dramatisk.
Et svævefly måtte opgive at flyve til sin planlagte destination.
- Den var ikke højt nok oppe, siger Anders Hansen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Tvunget til 'udelanding'
Piloten blev derfor tvunget til at sætte flyet ned.
- Det lavede en såkaldt udelanding. Det gjorde det i en majsmark, siger Anders Hansen, der fortæller, at det skete cirka 10 kilometer syd for Viborg.
Piloten er ikke kommet noget til, men politiet er til stede for at få hans version.
- Vi har været i kontakt med Havarikommissionen for at høre, om det var en sag, de skulle indblandes i, men det mente man umiddelbart ikke, siger Anders Hansen.
Se flere fotos i billedgalleriet herover