Scorer kassen

Palæet på Emiliekildevej i Charlottenlund er solgt

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Joachim tager ikke til USA for at grave guld, når han rykker "over there".

Han har allerede lommerne fyldt med klingende mønt, når han den 1. september begynder i sit job som forsvarsindustriattaché i magtens centrum i Washington DC.

Joachim har nemlig scoret en stor gevinst på boligmarkedet med salget af sit Charlottenlund-palæ.

Det skriver SE og HØR.

Milliongevinst

Prinsen har fået hele 44 millioner for huset på Emiliekildevej.

Han gav selv 34,5 millioner for huset i 2014.

Joachim og familien kommer ikke til at mangle noget i USA.
Joachim og familien kommer ikke til at mangle noget i USA.

Dermed er der 9,5 millioner kroner til Joachim - selvfølgelig fratrukket den sum han og Marie har brugt på istandsættelse, da de flyttede ind.

Har gjort det før

Det er ikke første gang, Joachim scorer kassen på boligmarkedet.

Da han i sin tid solgte Schackenborg Slot, skæppede det også godt i kassen.

Han havde i øvrigt fået 13 millioner kroner af den danske befolkning i en såkaldt folkegave til istandsættelse af slottet.

Joachim fik omkring 100 millioner for slottet, da han solgte det til en fond i 2014.

Powered by Labrador CMS