Sådan skal det fejres: Kronprinsesse fylder år

Kronprinsesse Victoria fylder 44 år tirsdag den 14. juli - og dagen fejres i bedste stil

Kronprinsesse Victoria af Sverige fylder 44 den 14. juli. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Kronprinsesse Victoria af Sverige fylder 44 den 14. juli. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Offentliggjort Sidst opdateret

44 år er normalt ikke en fødselsdag, der fejres med al mulig pomp og pragt, men i den svenske kongefamilie er kronprinsesse Victorias fødselsdag anderledes.

Men i forbindelse med Victorias storstilede fødselsdag vil kronprinsessen også uddele Victoriaprisen, som i år går til Nils van der Poel.

Det oplyser det svenske kongehus.

Alle kommer til Öland

Kendte.dk kunne allerede i maj fortælle, at Victoria-dagen og koncerten, på trods af corona-pandemien, bliver til noget. Godt nok, som det også var tilfældet sidste år, i en lidt beskåret udgave i forhold til normalen.

Det er også kommet frem, at familien samles i kongens sommerresidens, Solliden, på Öland hen over sommeren.

Nu meddeler hoffet så også, at de alle, altså kongeparret, prins Carl Philip og prinsesse Sofia samt prinsesse Madeleine og hendes mand Chris O’Neill, er med ved koncerten, der foregår om aftenen på kronprinsessens fødselsdag.

Sendes på STV1

Pandemien og de gældende restriktioner betyder, at der ikke vil blive frigivet billetter til offentligheden, og at der således kun vil være specielt indbudte gæster på tilhørerpladserne.

Til gengæld bliver koncerten transmitteret på STV1 fra klokken 21.

Powered by Labrador CMS