Så tætte er kronprinsparrene

Det norske kronprinspar tager på officielt besøg i Sverige

Det svenske kronprinsessepar se her sammen med det norske kronprinspar. Fra venstre er det kronprinsesse Victoria, prins Daniel, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Det svenske kronprinsessepar se her sammen med det norske kronprinspar. Fra venstre er det kronprinsesse Victoria, prins Daniel, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Offentliggjort Sidst opdateret

Starten af 2022 byder på et møde mellem nære, kongelige venner.

I dagene fra den 26. til 28. januar tager Norges kronprinspar nemlig på officielt besøg i Sverige.

Det fremgår af det norske kongehus' hjemmeside.

Mødtes også i september

Dermed kan kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit se frem til et gensyn med kronprinsesse Victoria og prins Daniel, som vil være værter under besøget.

De to kongelige par mødtes senest på Gotland i september måned under private og afslappede forhold.

Det fremgik af et opslag det norske kongehus efterfølgende delte på Instagram.

"Kronprinsparret har en tæt og intim kontakt med de skandinaviske kongehuse, og satte stor pris på besøget hos kronprinsesse Victoria og prins Daniel," stod der at læse i opslaget.

Havde børnene med

Et billede i opslaget viste også, at der var tale om en 'familiekomsammen'. 

Begge Victorias og Daniels børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, samt Haakons og Mette-Marits datter, prinsesse Ingrid Alexandra, var nemlig at se på det. 

Det officielle januar-besøg indledes med to dage i Stockholm og afsluttes i Göteborg.  

Powered by Labrador CMS