Annonce
21-årig brød ind i lejlighed og overfaldt 20-årig mand
En 20-årig mand blev overfaldet i sin egen lejlighed af en 21-årig mand, der sparkede ham, mens han lå ned.
En 21-årig mand opsøgte i går ved 09-tiden en lejlighed på Vestervang i Skanderborg.
Manden sparkede døren ind til lejligheden og overfaldt en 20-årig mand. Da den forurettede lå på jorden, blev han sparket.
Annonce
– Manden tog desuden en nøgle til en bil og stak af i den, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard Hansen, til Newsbreak.dk.
I følge politiet er baggrunden for den kvalificerede vold uoverensstemmelser mellem parterne.
Den 21-årige mand blev senere i går anholdt og fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Annonce
Han er sigtet for kvalificeret vold, brugstyveri og for at køre bil uden gyldigt kørekort.