Rygter om chokerende prins Andrew-foto
Hemmeligt billede kan være en bombe under det britiske kongehus
En fotograf, der arbejdede på britiske prins Andrews skandale BBC-interview i 2019, påstår, han ligger inde med et billede af prinsen, der er så pinligt og chokerende, at det vil kunne ryste det britiske monarki i dets grundvold.
Det skriver Daily Mail.
Tabte simpelthen kæben
- Jeg tabte simpelthen kæben, da jeg så billedet. Det vil kunne forårsage stor skade, siger en kilde, der har set billedet, til mediet.
Dog uden at komme nærmere ind på, hvad, det viser.
Med i kommende dokumentar?
Fotografen nægter at offentliggøre billedet, men ifølge Daily Mail, vil det muligvis være en del af kommende BBC-dokumentar.
Helt præcis historien om, hvordan BBC har haft held med at sikre sig flere banebrydende interviews med en række store personligheder.
Herunder det med prins Andrew i 2019, hvor han talte om de sex-anklager, der er rettet mod ham samt sin forbindelse til den afdøde sex-forbryder Jeffrey Epstein.