Se kongeparret i haven på Solliden
Carl Gustaf og Silvia i sommerdress kiggede på alternativ brug af drivhuse i slotsparken
Se flere fotos i galleriet ovenfor
Det svenske kongepar deltog lørdag den 3. juli ved indvielsen af en ny, 'grøn' udstilling arrangeret af organisationen 'Idea Garden Exhibition' i parken ved parrets sommerresidens, Solliden, på Öland.
Det er syvende år i træk, 'Idea Garden Exhibition' står bag en udstilling i den kongelige have.
Til meget andet end dyrkning
Den har fået navnet 'Inglasat' og omhandler alternativ brug af driv- og væksthuse.
"Om hvorledes drivhuse ikke kun er et sted til dyrkning, men også et rum til rekreation, kreativitet og socialt samvær", står der at læse i et opslag på kongehusets Instagram-profil.
Ud fra de fotos, der er blevet frigivet fra dagen, kan man tydeligt se, at de kongelige nyder såvel det gode vejr som de pragtfulde omgivelser.
Her ser man dem gå rundt og hyggesnakke med de forskellige udstillere samt interesseret suge til sig af de mange indtryk.
Se flere fotos i galleriet ovenfor