Gaslugt afspærrer trafikalt knudepunkt

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Nørre Allé i København er onsdag eftermiddag blevet afspærret i begge retninger mellem Tagensvej og Vibenshus Runddel på grund af gasudslip i nærheden af Københavns Universitet, skriver bt.dk.

»Vi har evakueret de pågældende bygninger og opretholder vores afspærring, indtil vi har fundet ud af, hvor gassen stammer fra. Det er brandvæsenet i gang med at undersøge. Men der er ingen sundhedsrisiko,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Kristian Aaskov, til bt.dk.

På Twitter oplyser politiet dog, at afspærringen kan give trafikale problemer i området.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab har lukket for gassen.

Powered by Labrador CMS