Rejser til prins Henriks barndomsland
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary drager i november til Vietnam som et led i et dansk erhvervsfremstød
Kronprinsparret rejser i starten af november på officielt besøg til Vietnam, hvor de skal stå i spidsen for et danske erhvervsfremstød.
Samtidig markerer besøget 50-året for, at Danmark og Vietnam etablerede diplomatiske forbindelser.
Det fremgår af kongehusets kalender.
Fokus på vindenergi
Dermed træder Frederik og Mary i i fodsporene af prins Henrik, der tilbragte en del af sin barndom i landet, som dengang hed Fransk Indokina.
Ifølge Udenrigsministeriet, vil vil der især være fokus på vindenergi under erhvervsfremstødet.
Besøget var oprindeligt planlagt til at skulle løbe af stablen i 2021, men blev som så meget andet udskudt på grund af corona-pandemien.
Var der også i 2009
Det er i øvrigt ikke første gang, kronprinsparret skal opleve Vietnam.
Tilbage i 2009 besøgte de også landet.
Dengang sammen med dronning Margrethe og prins Henrik.