Reagerer på tragisk dødsfald
Hertuginde Sophie af Edinburgh i dyb sorg efter nyheden om, at 81-årige Helen Holland er gået bort
Britiske Helen Holland blev den 10. maj hårdt kvæstet, da hun blev påkørt af en politimotorcykel, der var en del af en eskorte for hertuginde Sophie af Edinburgh, der er gift med kong Charles' yngste bror, prins Edward.
Tirsdag kom meddelelsen så om, at den 81-årige kvinde er afgået ved døden af sine kvæstelser.
I dyb sorg
Nu reagerer hertuginden på den triste nyhed via en erklæring fra Buckingham Palace.
- Hertuginden er i dyb sorg efter dødsfaldet. Vi kondolerer og vore tanker og sympati går til familien, lyder det i erklæringen.
Efterforskes af IOPC
Ifølge Helen Hollands søn Martin Holland befandt hans mor sig i en fodgængerovergang i det vestlige London, da hun blev ramt af motorcyklen.
Det britiske svar på Politiklagemyndigheden, IOPC, efterforsker lige nu hændelsen.
Blandt andet via overvågningsoptagelser fra nærliggende ejendomme samt fra politikameraer.