Prinsesse hastet på hospitalet
Hoffet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer om hendes tilstand
Prinsesse Marie af Liechtenstein blev onsdag den 18. august ramt at et slagtilfælde og er lige nu indlagt på et hospital.
Det meddeler hoffet i følge Royal Central i en officiel erklæring torsdag.
I gode hænder
"Huset Liechtenstein beklager at måtte meddele, hendes højhed prinsessen i går blev ramt af et slagtilfælde. Hun er i behandling på hospitalet.
Familien beder om forståelse for, at der ikke vil blive givet flere oplysninger lige nu," står der i erklæringen.
Prinsesse Marie, som er 81 år gammel, er gift med fyrst Hans-Adam II af Liechtenstein.
Det royale par har fire børn og dertil 15 børnebørn.
Datter af tjekkisk greve
Prinsessen kom til verden i Prag den 14. april 1940 som det fjerde i rækken af syv børn af grev Ferdinand Carl Kinsky af Wchinitz og Tettau og hans kone grevinde Henriette.
Hendes forlovelse med Hans-Adam II af Lichtenstein blev annonceret i 1965.
De blev gift i St. Florin katedralen i Lichtensteins hovedstad Vaduz den 30. juli 1967.