PRM / Huawei: Internationalt samarbejde er nøglen til succesfuld digital transformation

Det var budskabet fra Andrew Williamson, Huaweis Vice President for Global Government Affairs, da han deltog som panelist ved T20 Forum om Digital Transformation onsdag d. 9. juni

Billed 1
Billed 1

Pressemeddelelse fra Huawei

Digital transformation var dagens tema, da Italian Institute for International Political Studies skød debatforummet "T20 Forum on Digital Transformation" i gang i onsdags. Debatten tog udgangspunkt i, at den globale pandemi har vist, hvor vigtig og gennemgribende digitalisering er blevet for samfund verden over.

Fra gentænkning af arbejdspladser og uddannelsessystemer til dagligdagens interaktion med teknologi, har den digitale transformation vist sig at have akut prioritet. På trods af denne fælles udfordring er der en række meget forskelligartede problemer, der skal løses for at skabe global digital transformation.

Det var netop derfor, at Andrew Williamson, Vice President for Global Government Affairs hos Huawei, var inviteret med til at give sit besyv på, hvordan lande over hele verden kan samarbejde om at løse hinandens fælles udfordringer med at gennemføre den globale digitale transformation.

"Vi er i den tidlige fase af adoptionen af, hvad der ser ud til at være teknologier, der kan bruges til næsten alt. [...] Det kan tage mange år før virksomheder og mennesker finder ud af at bruge disse nye teknologier på gennemgribende måder, " sagde han og fortsatte:

"Og det kan også til en vis grad løse gåden om, hvordan vi øger produktivitet. Vi har gennemgået flere årtier med, hvad der føltes som en allestedsnærværende fremkomst af digital teknologi. Men som vi alle ved, så har det sidste årti været præget af lav økonomisk vækst. Men der er gode nyder, for det ser ud til, at kombinationen af disse nye teknologier kan være nøglen. Det er her innovationens kraft virkelig kan mærkes, " understregede han overfor de tilhørende.

Andrew Williamson gav i samme åndedrag også sit bud på, hvordan de næste ti år kommer til at se ud inden for digital transformation:

"Vi tror, vi vil se en stor vækst i antallet af intelligente enheder. Inden for de næste ti år tror vi, at der vil være 50 mia. intelligente enheder i verden, som til sammen vil skabe 100 mia. digitale forbindelser globalt."

"Vi ved eksempelvis også, at digital transformation er noget, vi bør bekymre os om i forhold til det globale energiforbrug, som stadig stiger med ca. 1,7 procent om året. Så netop derfor bliver vi virkelig nødt til at accelerere den digitale transformation for at hjælpe med at skabe besparelser i energiforbruget. "

Andrew Williamson understregede da også, at internationalt samarbejde er en nødvendighed, hvis lande over hele verden skal hjælpe hinanden på vej mod øget digital transformation:

"Vi tror på det regel-baserede internationale system, som har understøttet stabilitet og økonomisk vækst i mere end halvfjerds år. [...] Globale værdikæder i teknologisektoren har taget årtier at bygge, men begynder langsomt at krakelere i disse år, hvilket skaber mange uforudsete konsekvenser, " sagde han og fortsatte:

"Derfor er det rigtig vigtigt, at vi nedtoner denne form for eskalering. For vi ved, der er en række gode initiativer derude, som bliver fremmet af forskellige organisationer i hele verden. [...] Eksempelvis har FN en ny deklaration om digitalt samarbejde, som understøtter disse brede bevægelser [inden for internationalt digitalt samarbejde], " fremhævede Andrew Williamson afslutningsvis.

Kontakt:

Xukun Ji email: xukun.ji@huawei.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-internationalt-samarbejde-er-noglen-til-succesfuld-digital-transformation?releaseId=13624056

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Powered by Labrador CMS