Pornostjerne styrter i døden fra højhus
Den 29-årige pornostjerne blev fundet død med en mystisk mønt i hånden. Nu efterforsker politiet sagen
Der er gået et chok igennem den internationale pornoscene, da Kristina Lisina er død blot 29 år gammel.
Kristina Lisina er kendt under sit professionelle navn 'Kris the Foxx', når hun har smyget sig på lagnerne.
Men nu undersøger russisk politi pornostjernens pludselige dødsfald.
Det viser sig nemlig, at kvinden faldt fra 22. sal i en skyskraber i St. Petersborg.
Det skriver New York Post.
Mønt i hånden
Ifølge lokale nyhedsmedier blev kvinden fundet med en mønt i sin hånd, hvor der stod "Du er altid i mit hjerte".
Videoovervågning har filmet den 29-årige pornostjerne gå ind i bygningen, men også de triste billeder af den døde krop udenfor bygningen.
Det er Kristina Lisinas kæreste, der har offentliggjort dødsfaldet.
Før den 29-årige begyndte sin erotiske karriere arbejdede hun fem dage i en bank, indtil hun fandt ud af, at det var for kedeligt.