Oscar-vindende designer død
Japanske Emi Wada blev 84 år gammel
En af film- og teaterverdenens højt anerkendte kostume-designere, japanske Emi Wada, er død 84 år gammel.
Det skriver blandt andet Hollywood Reporter.
Belønnet med Oscar
Hun nåede anerkendelsens absolutte tinder, da hun i 1986 blev belønnet med en Oscar for sine samurai-kostumer til Akira Kurosawas storfilm 'Ran' fra 1985.
Det er en storslået skildring af blodige intriger og forræderi inspireret af William Shakespeares 'King Lear'.
Emi Wada designede også kostumer til andre anerkendte, japanske filminstruktører. Blandt disse Nagisa Oshima og Zhang Yimou.
Gjorde sig også internationalt
Men hun gjorde sig også gældende internationalt.
Senest stod hun bag kostumerne i den kinesiske, erotisk-romantiske dramafilm 'Love after Love', der er instrueret af Ann Huis, og som havde verdenspremiere på Venedig International Filmfestival den 8. september 2020.
Hollywood Reporter skriver også, at der ikke er angivet nogen dødsårsag.
Desuden, at begravelsen er afholdt med deltagelse af familien og nære venner.