Oh Land's forvandling
Den tidligere ’X Factor’-dommer springer ud i en ny stil med ansigtsudsmykning
- Det er meget høj karat det hele, siger Oh Land med et smil, da Newsbreak.dk møder hende til Danish Beauty Award lørdag i Tivoli Kongreshotel.
På den røde løber ankom hun som en fryd for øjet forvandlet med en glitrende ansigtsudsmykning, der matchede en lige så iøjnefaldende kropsnær kjole.
Må ikke smile
- Det har taget 2-3 timer at lave, og det skal holde hele aftenen, hvor jeg skal spille på scenen, lyder det fra den 37-årige sanger.
- Men jeg må ikke smile for meget, siger hun, som dog ikke lykkedes med det.
Nanna Øland Fabricius har i øvrigt netop udgivet singlen ’Bleed’, som er første udspil fra et album til efteråret.
- Så til sommer spiller jeg på en masse festivaler, og er i gang med at planlægge tour til efteråret, fortæller den tidligere ’X Factor’-dommer.