Nyt portrætfoto af Margrethe

Se majestæten på nyt jubilæumsfoto fra Kuppelsalen på Fredensborg Slot

Det fantastiske jubilæums-portrætfoto af dronningen fra Kuppelsalen på Fredensborg Slot.
Det fantastiske jubilæums-portrætfoto af dronningen fra Kuppelsalen på Fredensborg Slot.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den 14. januar 2022 er det præcis 50 år siden, Frederik 9. gik bort og dronning Margrethe overtog tronen.

I den anledning er der blevet taget et nyt portræt foto af hende, som kongehuset nu har delt på Instagram.

Billedet er taget i Kuppelsalen på Fredensborg Slot af fotograf Per Morten Abrahamsen, og viser en dronning, som simpelthen stråler.

Det har da også meget hurtigt fået reaktioner fra adskillige af kongehusets mere end en halv million Instagram-følgere.

"Heldige os med sådan en perfekt, livsglad dronning... Mit forbillede," er der en, der skriver. 

"Hvor er det et fantastisk portræt af Hendes Majestæt Dronningen," skriver en anden, mens rigtig mange andre tilkendegiver deres store begejstring for såvel portrættet som majestæten med ordene: "Vores smukke dronning."

Markeres med en række begivenheder

Ifølge kongehusets hjemmeside vil majestætens jubilæum blive markeret med en række begivenheder i dagene fra den 10. til den 16. januar.

Blandt andet med kranselægning ved Frederik 9. og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke på selve dagen.

Gallataffel på Christiansborg

Jubilæumsdagene vil også byde på blandt andet karetkørsel i københavn og festforestilling på Gamle Scene i Det Kongelige Teater.

Desuden gallataffel på Christiansborg Slot, hvor den kongelige familie, udenlandske gæster og repræsentanter for det officielle Danmark deltager.  

Powered by Labrador CMS