Modtager kæmpe hæder
Avril Lavigne har fået plads på Hollywood Walk of Fame
Hun besøgte den berømte Hollywood Walk of Fame da hun blot var teenager.
Onsdag fik i dag 37-årige Avril Lavigne så selv en stjerne på den.
Velsignet og taknemmelig
Det skriver blandt Fox News, der talt med den canadisk fødte sanger og sangskriver.
- At få en stjerne i dag på Hollywood Walk of Fame er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg troede aldrig, jeg ville få en stjerne. Jeg føler mig meget velsignet og taknemmelig, og jeg er bare glad for stadig at lave musik, siger Avril Lavigne.
Avril Lavigne debuterede i 2002 som blot 15-årig med singlen 'Complicated', der drønede til tops på hitlisten i hendes hjemland samt både USA og Australien.
Også model og skuespiller
Nummeret er gennem gennem årene, der også har budt på en modelkarriere for stjernen, blevet fulgt op med hele 12 albums og adskillige andre hitsingler.
Blandt andet 'Alice' fra 2010, der er med på soundtracket til Disneyfilmen 'Alice i Eventyrland', der har Johnny Depp i hovedrollen.
Avril Lavigne har i øvrigt også gjort sig som skuespiller med mindre roller i filmene 'Going The Distance', 'Fast Food Nation' og 'The Flock'.