Mette Blomsterberg tvunget til det

Den kendte konditor har valgt at skrue ned for prisen på sin arkitekttegnede villa i Ålsgårde

Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Blomsterberg blev sidste år skilt fra sin mand, Henrik, efter 29 års ægteskab, og besluttede for nu omkring fem måneder siden, at sætte det hus til salg, som de sammen byggede i Ålsgårde for nu to årtier siden.

For 7.250.000 kroner.

Men det kniber ifølge Helsingør Dagblad at finde en køber, der vil betale prisen.

Skruer på prisen

Derfor har Mette Blomsterberg, på trods af, at hun i februar gjorde det klart, at hun og eksmanden ikke har noget hastværk med at få huset solgt, alligevel valgt at skrue på prisen, skriver mediet.

Villaen kan således nu erhverves for 6.950.000 kroner - eller 300.000 kroner mindre end det, der fremgik af det oprindelige prisskilt. 

Har boet der siden 2002

Mette Blomsterberg, der er uddannet konditor og som i mange år været danskernes foretrukne 'kagekone' på tv – både alene og sammen med Price-brødrene, har selv været med til at tegne huset i samarbejde med arkitekt Tom Mollerup. 

Huset stod færdigt i 2002 og familien Blomsterberg har boet der lige siden.

Se huset her.

Mette Blomsterberg ses her i sit lyse køkken i hjemmet i Ålsgårde, som mange vil kunne genkende fra programmet 'Det søde liv' på DR.
Mette Blomsterberg ses her i sit lyse køkken i hjemmet i Ålsgårde, som mange vil kunne genkende fra programmet 'Det søde liv' på DR.
Powered by Labrador CMS