Meghan: - Vil altid være en karikatur
Nu taler den tidligere skuespiller om, hvordan det er selv at blive portrætteret af en anden
I et nyt interview i det amerikanske magasin Variety kommer hertuginde Meghan blandt andet ind på, hvordan det er selv at have været skuespiller og nu pludselig at blive portrætteret af andre.
- Jeg har helt ærligt ikke tænkt særlig meget over det, siger hun.
Vil altid være en karikatur
Meghan giver også udtryk for, hun mener, at en rolle som personen Meghan altid vil være en 'karikatur', der er skabt for at tjene penge, og at det gør det lettere at kapere.
-For det har reelt intet med mig at gøre, forklarer hun, men indrømmer dog, at det er noget, man skal lære at tackle.
Håber på det fjollede
Meghan afslører dog også, hvad hun håber at komme til at se, såfremt en skuespiller på et tidspunkt får rollen som hertuginden af Sussex.
- Jeg håber, hun, når hun forbereder sig til rollen, finder blødheden, legen og latteren frem. Det fjollede, forklarer hun og kommer så - lidt drillende - med en tilføjelse.
- Og hun er da også velkommen til at ringe til mig.