Annonce
Vej spærret efter alvorlig ulykke: Biler kører frontalt sammen
Silkeborgvej nær Hammel i Østjylland er tirsdag aften spærret efter en alvorlig ulykke.
Der har tirsdag aften været en alvorlig ulykke på Silkeborgvej mellem landsbyerne Skannerup og Farre nær Hammel i Østjylland.
Det skriver TV2 Østjylland.
Annonce
– To biler er kørt frontalt sammen. Mere ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vejen er spærret, imens vi og redningsfolkene arbejder, siger vagtchefen hos politiet til TV2 Østjylland.
Vagtchefen kan ifølge TV2 Østjylland ikke oplyse noget om, hvor mange der er kommet til skade, og hvad der er sket med dem. Ligeledes er der heller ikke nogen tidshorisont for, hvornår vejen genåbnes.
Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi.