Masser af ros fra 'papfar'

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett var mandag med til præsentationen af ny Viaplay-serie, hvor hendes datter har en hovedrolle

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede, Durek Verret, har gennem de seneste uger været i strid modvind i Norge.

Nogle nordmænd er endda gået så vidt, at de kræver, hun får frataget sin prinsesse-titel på grund af sit forhold til den selvudråbte og ofte aldeles kontroversielle, amerikanske shaman.

Med ved presselancering

Mandag aften trodsede parret modvinden og var med ved presselanceringen af en ny Viaplay-serie, 'Powerwomen Norge' i Oslo, der har prinsessens 17-årige datter Leah Isadora Behn i en af hovedrollerne.

Det skriver Dagbladet.

Leah Isadora Behn har på rekordtid skabt sig et navn indenfor modeverdenen og betragtes sin unge alder til trods som en af Norges helt store make-up influencere.

Ros fra 'papfar'

På aftenen var der da også kun ros til hende fra 'papfar' Durek.

- Jeg synes, Leah er fantastisk. Hun er selvmotiverende, og det jeg elsker ved hende, er, at hun tror på det, hun gør, og når hun beslutter sig for noget, gør hun det hundrede procent. Jeg tror, ​​hun er et forbillede for mange teenagere, sagde han til Dagbladet på den røde løber.

Prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede, den selvudråbte, amerinaksne shaman Durek Verrett.
Prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede, den selvudråbte, amerinaksne shaman Durek Verrett.
Powered by Labrador CMS