Mary satte fokus på glemte piger

Kronprinsessen deltog sammen med PlanBørnefonden ved FN's Internationale Pigedag på Nærum Gymnasium

Kronprinsesse Mary ved FN's Internationale Pigedag på Nærum Gymnasium.
Kronprinsesse Mary ved FN's Internationale Pigedag på Nærum Gymnasium.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary bidrog i dag torsdag den 12. oktober til at sætte fokus på de millioner af piger, der er ramt af den glemte krise i Sahel-regionen i Vestafrika. 

Det skete på Nærum Gymnasium i København i anledning af FN's Internationale Pigedag ved et arrangement, der blev live-streamet af PlanBørnefonden. 

Mødte unge aktivister

Med var også modellen Josephine Skriver, der er ambassadør for PlanBørnefonden.  

Supermodellen Josephine Skriver.
Supermodellen Josephine Skriver.

Ved arrangementet, #GirlsInCrisis: De glemte piger i Sahel, havde kronprinsessen og elever på danske gymnasier og folkeskoler lejlighed til digitalt at møde unge, kvindelige aktivister og eksperter fra Sahel. 

Eleverne kunne desuden stille spørgsmål til den danske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om, hvad Danmark gør i regionen. 

Flere end tre millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Sahel, og over 13 millioner har brug for akut nødhjælp. 

Voldelige kampe, fattigdom og klimaforandringer i regionen er ikke mindst gået ud over piger og unge kvinder.

Powered by Labrador CMS