Mary kommer med løftet pegefinger
Kronprinsessen kommer med en klar besked til danskerne i et statement, som kongehuset tidligere i dag har delt på sin hjemmeside
Kongehuset har mandag delt nogle stærke ord fra Mary i debatten om vacciner på sin hjemmeside.
Ordene kommer i anledning af 'European Immunization Week', der finder sted i denne uge.
Har reddet utallige liv
Her understreger kronprinsessen den rolle, vaccine har spillet for at begrænse COVID-19-pandemien.
Hun siger samtidig, at den har reddet utallige liv og gør en enorm forskel i en skræmmende, global sundhedsudfordring.
Men Mary påpeger også, at udrulningen af vaccine, ikke blot mod covid-19, har afsløret store, globale uligheder.
- Pandemien har lagt et enormt pres på allerede alt for pressede sundhedssystemer, hvilket har resulteret i, at mange børn mangler rutinevaccinationer, siger kronprinsessen og fortsætter.
Meget at være taknemmelige for
Kronprinsesen slår samtidig fast, at WHO er dybt forpligtet til at nå ud til alle med de vacciner, de fortjener.
- I den forbindelse er det vigtigt at se tilbage på vaccine-programmernes store effekt på livet i vores region. Vi har meget at være taknemmelige for, siger hun.