Margrethe slapper af i højderne

Dronningen er draget videre fra officielt statsbesøg i Tyskland til privat afslapning i de Bayerske Alper

Billedet her viser dronning Margrethe under statsbesøget i Tyskland.
Billedet her viser dronning Margrethe under statsbesøget i Tyskland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter fire dages travlhed under sit officielle statsbesøg i Tyskland fra den 10. til 13. november, de første to dage med kronprins Frederik ved sin side, har dronning Margrethe efterfølgende valgt at holde lidt fri.

Det fremgår af et opslag, kongehuset delte på Instagram søndag.

"Efter en uge med et omfattende program i Tyskland med et statsbesøg, der blev indledt i Berlin i onsdags og sluttede i går i München, er Hendes Majestæt Dronningen i weekenden på privat ophold i de Bayerske Alper," står der i opslaget.

Opslaget indeholder også en lille billedserie, der viser majestæten og de smukke omgivelser, hun fortrak til.

Hjemme igen onsdag

Det fremgår ikke præcist, hvor hun er eller hvem, hun er sammen med. 

Sikkert er det dog, at hun er hjemme i Danmark igen onsdag den 17. november.

Her skal hun nemlig deltage ved Den Kongelige Livgardes 'Urparade, ligesom hun i forbindelse med denne overrækker 'Dronningens Ur' til en soldat fra garden.

Powered by Labrador CMS