Margrethe knokler løs
Vækker igen begejstring på Pantomimeteatret
Dronning Margrethe er kommet sig helt over sin rygoperation og den efterfølgende genoptræning.
Hun er begyndt at passe sine pligter igen, og så er der også de opgaver, som bare gør dronning Margrethe glad.
Til dem hører opgaverne på Pantomimeteatret i Tivoli, hvor dronningen som scenograf har været med til at skabe fem eventyrballetter.
Repremiere
Én af dem - Den standhaftige tinsoldat - får repremiere den 24. juni.
Den blev første gang sat op i 2013 og så igen i 2014, 2018 og 2019.
Og nu er forestillingen, som blev til i samarbejde med koreograf Dinna Bjørn og kapelmester James Price, på programmet igen.
Haft sin gang i Tivoli
Og på bagkant af rygoperationen har dronning Margrethe været flere gange i Tivoli.
Her har hun justeret kostumer og andre detaljer for at forestillingen tager sig ud så flot som muligt ved repremieren.
Og selvfølgelig er hun selv at finde blandt publikum ved repremieren den 24. juni, skriver Tivoli i en pressemeddelelse