Mangler beviser mod eks-kongen

Juan Carlos kan nu pludselig rejse hjem uden risiko for at blive slæbt i retten

Tilbage i august 2020 valgte Juan Carlos at forlade Spanien efter beskyldninger og økonomisk svindel. Nu kan han risikofrit returnere til sit hjemland.
Offentliggjort Sidst opdateret

I august 2020 valgte Spaniens tidligere konge, Juan Carlos, at forlade sit land i nattens mulm og mørke og gå i frivillig eksil i De Forenede Arabiske Emirater.

Det skete efter beskyldninger om såvel skattesvig som hvidvaskning af penge.

Undersøgelserne droppet

Men nu kan han uden risiko for at blive slæbt for en dommer returnere til Spanien.

Det skriver blandt andet The Guardian

Ifølge mediet har den offentlige anklagemyndighed droppet undersøgelserne af ekskongens økonomiske forhold.

Der er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med beviser mod ham, ligesom forældelsesfristen for at føre en sag også er overskredet.

Schweizerne har gjort det samme

The Guardian skriver desuden, at en lignende efterforskning af kongen, der tidligere blev åbnet af de Schweiziske myndigheder, blev droppet tilbage i december måned af nøjagtigt samme årsager.

Juan Carlos' advokat Javier Sancho-Junco vil om kort tid rejse til De Forenede Arabiske Emirater for at diskutere situationen og mulighederne med ekskongen. 

Powered by Labrador CMS