Lufter vilde planer
Taler om at bruge mors jordiske rester til smykkeproduktion
Der bliver ifølge flere amerikanske medier, blandt andet TMZ, luftet bizarre planer i det seneste afsnit af reality-serien om den celebre Kardashian familie.
Her fortæller familiens matriark Kris Jenner, der netop har fået ny hofte, at Kim Kardashian mener, de gamle knogler skal gemmes, så de kan bruges til produktion af smykker af.
Ikke 'hooked' på idee
Til to af de øvrige døtres, Khloes og Kylies, store undren. De er tydeligvis ikke 'hooked' på ideen.
Førstnævnte minder hovedrystende også om, at mor Kris selv tidligere har talt om noget lignende.
Nemlig at hun vil kremeres, når hun dør, og at hendes aske så efterfølgende kan indgå i en halssmykke-kollektion.
Coolios børn gør det allerede
Netop den ide er i øvrigt ved at blive realiseret i en anden kendis-familie, skriver TMZ.
Børnene efter rap-stjernen Coolio, der døde den 28. september, har ifølge mediet sat gang i en designproces af en smykkekollektion, der skal indeholde de jordiske rester fra deres far.