Lisbet Dahl: Slut med revyen
Den folkekære skuespiller vender ikke tilbage i år
Den folkekære skuespiller Lisbet Dahl kommer ikke tilbage til Cirkusrevyen i år.
Det meddeler revyen på deres officielle Instagram konto.
Den 75-årige skuespiller måtte for en måneds tid siden trække sig tilbage på grund af stress.
Ifølge Ekstra Bladet er hun dog i bedring.
Vi savner hende
- Vi savner alle Lisbet herude, men helbredet kommer altid i første række. Lisbet har det bedre, men stress er alvorligt, og da Cirkusrevyen er en krævende produktion, har vi i samråd valgt, at Lisbet fortsat holder sig i ro, siger Cirkusrevyens direktør Torben 'Træsko' Pedersen ifølge Ekstra Bladet.
Stress og infektioner
Lisbet Dahl har både været plaget af stress og infektioner i kroppen.
Resten af forestillingerne gennemføres med Ulf Pilgaard, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.