LIGE NU! Kongefamilien på plads
Kronprinsparret og prins Christian er klar på lægterne i London
På grund af corona-restriktioner har det været overordentligt svært for danske fans at få billet til aftenens EM-semifinalebrag mellem Danmark og England på Wembley i London.
Dog har en række danske VIP-gæster fået en særlig invitation til at deltage.
Det gælder blandt andet Kronprinsparret og deres søn, prins Christian, som billeder fra stedet viser, er klar på lægterne i den engelske hovedstad.
Kongehuset har tidligere bekræftet overfor Ekstra Bladet, at trioen ville tage afsted for at se Danmark spille på invitation fra DBU.
- Det har Kronprinsparret og Prins Christian takket ja til, og de glæder sig til at være der og bakke op omkring det danske landshold, lyder det i en skriftlig udtalelse fra kongehusets kommunikations Lene Balleby til mediet.
DBU har fået stillet 7.900 billetter til rådighed, som kan benyttes af danskere, der bor i enten England eller Skotland, og de fleste af disse er lynhurtigt blevet revet væk.