Letizia tog imod Jill Biden
Den spanske dronning og USA's First Lady sammen under Nato-topmøde
Den spanske hovedstad Madrid danner i disse dage rammerne om et af årets største internationale politiske topmøder, Nato-topmødet.
Blandt deltagerne er naturligvis USA's præsident Joe Biden, og han er blandt andet ledsaget af sin hustru Jill Biden under besøget i Madrid.
Budt velkommen af Letizia
Og Jill Biden blev mandag budt velkomme af dronning Letizia på Zarzuela-paladset.
De to prominente kvinder havde samtaler og stillede også op til fotografering, da de mødtes.
Dronningen og præsidentfruen kommer i det hele taget til at se en hel del til hinanden, mens Nato-topmødet står på.
Vært for partnere
Den spanske dronning skal nemlig være vært for partnere for verdens ledere ved en række begivenheder i løbet af topmøde-ugen.
Omkring fyrre statsoverhoveder og politiske ledere deltager ved topmødet, der står på frem til den 30. juni.