Leslie Jordan dræbt i trafikulykke
Kendt i Danmark fra stor tv-serie
Den amerikanske skuespiller og komiker Leslie Jordan er død i en trafikulykke i Hollywood mandag.
Det skriver Los Angeles Times.
Leslie Jordan, der herhjemme især er kendt for sin rolle som Beverley Leslie i tv-serien "Will & Grace", blev 67 år.
Stort corona-publikum
Jordan medvirkede også i gyserserien "American Horror Story" og tiltrak sig under coronapandemien desuden et stort publikum på det sociale medie Instagram, hvor han postede opmuntrende videoer.
Leslie Jordan vandt i 2006 en Emmy-statuette for sin præstation som Beverley Leslie, der ofte åbnede sine scener i "Will & Grace" med replikken "Well, well, well".
Kørte i sin BMW
En betjent fra politiet i Los Angeles oplyser til Los Angeles Times, at Leslie Jordan sad bag rattet i sin BMW, da han mandag bragede ind i siden af en bygning i Hollywood.
Den mangeårige skuespiller og komiker blev erklæret død på stedet.