Kronprinsparret sår tvivl om børnenes skolegang
Overraskende nyt fra Kongehuset om Herlufsholm
Kronprinsparret giver nu i en pressemeddelelse udtryk for, at de er i tvivl om, hvad der skal ske med børnenes skolegang på Herlufsholm.
'Som forældre står vi i denne tid over for nogle svære overvejelser om vores ældste børns skolegang. Det diskuteres mange steder – også her på vores egne sociale medier. Det gør indtryk på os,' lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Men de beskriver også, at de er nødt til at tage hensyn til deres børns ønsker, ligesom alle andre forældre.
'Samtidig er vi forældre til en søn, der er meget glad for at gå på skolen. Og en datter, som længe har glædet sig til at starte samme sted.
Spørgsmålet er, om de to sider kan gå hånd i hånd; om vi som forældre kan lade vores børn gå på Herlufsholm og samtidig reagere og insistere på forandringer, som gavner alle elever på skolen. Det vil der være delte meninger om. Men for os afhænger svaret både af de undersøgelser, der er sat i gang, og af effekten af de initiativer, som skolen allerede har besluttet.', lyder det videre i pressemeddelelsen fra Kongehuset, som du kan læse her: