Kiloene rasler af
Anders Matthesen har sat sig selv på en seriøs slankekur
Komikeren Anders Matthesen er gået på skrump og foreløbig går det endog rigtig godt.
Det fortæller han ifølge Ekstra Bladet selv i sin podcast 'Den hvide væg'.
- Jeg lover, at jeg vil tabe mig, så jeg kommer ned på 75 kilo, inden året 2022 er slut, siger han i podcasten.
Er nået halvvejs mod målet
Han nævner også, at han har ligget på 105-106 kilo hele 2021, og kunne mærke, at det begyndte at hæmme lidt.
Det kommer desuden frem, at han allerede i december nåede ned på 90 kilo, og at han således allerede er nået den halve vej mod målet.
Måske en tredje i rækken
Undervejs falder talen også på 'Ternet Ninja'-filmene, og i den forbindelse nævner Anders Matthesen, at han vil gøre sig umage for at få en historie på plads til den tredje i rækken.
Han siger dog samtidig, at det endnu ikke er besluttet om den overhovedet kommer.