Kendte tvillinger døde
Blot seks dage efter sin bror, er den anden kendte tvilling død
Først døde den franske TV-stjerne Grichka Bogdanoff som følge af komplikationer med Covid-19.
Nu er hans tvillingebror Igor også død.
Det skriver The Sun.
Af artiklen fremgår det ikke, hvad årsagen til Igor Bogdanoffs død er, men at han døde omgivet af sine børn og sin familie.
Begge indlagt
Tidligere er det kommet frem, at brødrene begge var indlagt og i kritisk tilstand som følge af komplikationer med Covid-19.
Tidligere har familiens advokat erkendt, at Grichka Bogdanoff ikke var vaccineret.
- Jeg synes ikke, at hans død skal være et banner for eller imod vaccinen, sagde Me Edouard de Lamaze til RFI.fr.
Kendt som videnskabsmænd
Brødrene blev kendte i 1980'erne for deres science fiction-show Temps X.
De blev desuden kendt for deres arbejde som matematiske fysikere.
Det menes, at Grichka Bogdanoff ikke havde hverken børn eller kone, da han døde.
Han blev 72 år gammel.