Kendispar 'råber' om hjælp
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard planlægger bryllup under palmerne i Thailand
Det var tilbage i december, 'Bagedyst' - kendissen Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, kendt fra 'Vild med Dans', annoncerede, at de var blevet forlovet.
Parret nyder lige nu hinanden i det smukke Thailand, hvor de er på en velfortjent ferie.
Men opholdet under palmerne bliver også brugt til noget mere praktisk.
Kommer ikke hjem uden plan
Det oplyser parret i et opslag på Instagram.
- Hvornår skal brylluppet stå?, indleder de.
- I er flere, der har spurgt, om vi har fastlagt en dato, og det har vi ikke, endnu… Vi har aftalt, at inden vi vender retur fra Thailand så har vi fastlagt en dato og forhåbentlig også stedet, fortsætter de.
Modtagelige for gode råd og ideer
Det fremgår også, at gæstelisten bliver seriøs lang, og at de leder efter et sted med masser af plads til at holde bryllupsfesten.
Desuden, at de er modtagelige for gode råd og ideer til festen.
- I må meget gerne spamme os med gode lokationer i Danmark, erfaringer med wedding planers, bordopdækning, pynt, dj’s, live musik og hvad/hvem I tænker, vi skal kende til, slutter de opslaget.