Kendis-par bliver kollegaer
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev skal være konferencierer ved NU Festival. Det er Høghs far og musikeren Michael Falch, som står bag musikfestivalen
Fodboldlegenden Lars Høgh og musikeren Michael Falch har arrangeret en musikfestival med et velgørende formål. Hele overskuddet fra Nu Festival går nemlig til kræftforskning
Og nu har velgørenhedsfestivalen afsløret, at Høgs datter Josefine Høgh og hendes kæreste Lasse Sjørslev skal være konferencierer.
"Ligger mit hjerte nært"
Josefine Høgh fortæller på Instagram, at hun hjertens gerne vil støtte op om sin fars projekt og ikke mindst kræftsagen:
"Jeg er så heldig at få lov at yde mit bidrag som konferencier til den godgørende NU festival, hvor alt overskud går til kræftforskning. Et projekt der, selvsagt, ligger mit hjerte nært. Selvfølgelig fordi det er en god og vigtig sag, men særligt fordi det er @ehlertfalchen og min gode far, der er mændene bag. Deres hjertebarn, som nu nærmest er et familieforetagende, da min gamle efterskoleveninde @mathildefalch også er med på plakaten, skriver hun i opslaget.
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev er til daglig begge tv-værter på henholdsvis DR og TV2. Kendisparret venter et barn sammen
Falchs datter bakker også op
Det bliver den helt store familiesammenkomst, når musikfestivalen løber af stablen den 10. og 11. september.
Michael Falch får nemlig også opbakning fra familien, eftersom hans datter Mathilde Falch skal optræde på festivalen.
- Når det nu er en velgørenhedsfestival, og der er den her ånd, så er det jo skønt, at Lars har Josefine med, og at Mathilde også vil være med. Jeg tror måske endda, de var blevet fornærmede, hvis ikke vi havde spurgt dem, om de vil bidrage, fortæller Michael Falch til TV2 Fyn.
Festivalen finder sted på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, og biletterne er allerede blevet udsolgt.