Kate og William får særlig velkomst

"Mini-garderen" Henry havde fået æren af at tage imod hertugparret

Offentliggjort Sidst opdateret

Da hertuginde Kate og prins William torsdag besøgte Greentown Labs under et ophold i Boston, fik de en ganske særlig velkomst. 

Det var nemlig otteårige Henry Dynov-Teixeira, der var iklædt garderuniform, som stod klar til at tage imod parret. 

"Mini-garderen" havde fået æren af at overrække hertuginden en buket blomster, imens hans to stolte forældre, Melissa og Irene, overværede det store øjeblik. 

Hædres med en million dollars

Ifølge People mødte hertuginde Kate og prins William repræsentanter fra startups, der beskæftiger sig med klima og innovation, for at høre om den seneste udvikling inden for klimateknologi. 

Besøget fandt sted forud for prisuddelingen Earthshot-prisen, der løber af stablen fredag, hvor globale klimaindsatser hædres med en million dollars. 

Under hertugparrets tre dage lange ophold i Boston har de også overværet en basketballkamp mellem NBA-holdene Boston Celtics og Miami Heat.

Det er første gang siden 2014, at parret besøger USA. 

Hertuginde Kate fik overrakt en buket af 'mini-garderen' Henry Dynov-Teixeira på otte år.
Hertuginde Kate fik overrakt en buket af "mini-garderen" Henry Dynov-Teixeira på otte år.
Det var tilsyneladende et stort øjeblik for Henry Dynov-Teixeira, som var iklædt garderuniform, at hilse på hertugparret.
Det var tilsyneladende et stort øjeblik for Henry Dynov-Teixeira, som var iklædt garderuniform, at hilse på hertugparret.
To stolte forældre, Melissa og Irene, overværede den otteårige 'mini-garder' overrække buketten til hertuginden.
To stolte forældre, Melissa og Irene, overværede den otteårige "mini-garder" overrække buketten til hertuginden.
Powered by Labrador CMS